News Releases Live Gallery Contact
FacebookMyspaceItunesSpreadshirt USSpreadshirt EU
   

CD´s ·

vinyls ·

compilations ·

other appearences ·

misc

     
             
 


Review at Clonemetal.dk :
http://www.clonemetal.dk/

Høje forventninger kan være farlige da de ofte leder til skuffelse.
Og høje forventninger var hvad jeg havde til denne udgivelse
fra Kim Larsens (ex-Saturnus, The Loveless) soloprojekt Of the Wand and the Moon,
der er det tredje album i rækken efter den udmærkede ”Nighttime Nightrhymes” og den mesterlige ”:Emptiness:Emptiness:Emptiness:”.
Og skuffet blev jeg over ”Lucifer” der blev indspillet samtidig med sidste album,
men altså først udkommer her to år efter.
Skuffelsen hænger ført og fremmest sammen med at albummet lidt for meget føles som en samling af sange
der ikke blev bedømt værdige til at komme med på det album.
Derudover er et af de ni numre en a cappella version af titelnummeret
og et andet et lidt ligegyldigt ambient lydlandskab.
På en plade med en spilletid lige under 40 minutter kunne man godt ønske sig lidt mindre fyld. 

Alt er dog ikke helt skidt da en del af de tilstedeværende numre er fine nok og et enkelt,
”Megin Runar”, når helt op på den vanlige kvalitet.
Stilmæssigt er der, naturligt nok, ikke sket de store udviklinger,
om end arrangementerne fremstår mere nedbarberede og musikken endnu mere introvert end tidligere.
Sangene er bygget op omkring vokal og rytmisk akustisk guitar der ind i mellem akkompagneres af cello
og tværfløjte, mens der næsten ikke er noget percussion at finde på pladen.
Kims vokal veksler, ligesom på sidste plade, mellem at være hviskende og forsigtigt syngende.

I mørke med stearinlys og med regnen piskende mod ruden er de ideelle omgivelser at lytte til denne slags musik i, men selv under disse omstændigheder fænger pladen ikke rigtigt.
At fange en stemning af melankoli, indadvendthed og fortættet mørke er alfa og omega for en plade af denne type
og ”Lucifer” balancerer på kanten mellem at det lykkes eller ej. 

”Lucifer” byder simpelthen på for lidt, efter for lang tid og burde evt. have været udgivet som en EP.
Jeg håber i hvert fald at Kim snart er klar med en samling spritnye numre
der viser at denne plade blot var en enlig svipser.
At dømme efter nye numre præsenteret live det sidste stykke tid er der håb endnu.

- dave



 



Back to Lucifer >>